NYT FRA BESTYRELSEN OKTOBER 2019

Arbejdende udvalg
MTB-O udvalget arbejder fokuseret på afholdelse af årets afdeling af MTB-O. Det er et orienteringsløb med udfordringer til både krop, hjerne og samarbejdsevne. Det er rigtig sjovt at deltage i og et løb med virkelig god forplejning. Kom og vær med, så vi kan få mange CCH trøjer i landskabet.
Løbet afvikles 16/11/19 fra Astruphallen. Tilmelding på http://vintercupnord.dk/vintercup/index.html

Læs her om CCH deltagere fra sidste års MTB-O https://cch-hj.dk/det-er-fedt-sjovt-hardt-og-ikke-mindst-hyggeligt/

Bestyrelsen inviterede de medlemmer der bidrager med frivilligt arbejde med i biffen den 08/10/19. Vi var glade for den store opbakning. Vi har tanker om en ny aktivitet i april eller maj og modtager gerne forslag på bestyrelsen@cch-hj.dk.

Cupudvalget har 12/10/19 afviklet det 26. Plantageløb. Løbet havde i alt næsten 200 deltagere og vi var privilegerede med mange frivillige kræfter, herunder rigtig meget lækker kage! Deltagerne var tilfredse med det veltilrettelagte løb trods regn og mudder. Det skæpper godt i klubkassen og sikrer deltagere igen næste år. Tak for indsatsen!

Tøjudvalget alias Maria Weinkouff inviterer til tøjaften ved Marcus. Det bliver i oktober og her vil der være god mulighed for, at købe klubtøj til resten af indeværende sponsorperiode som løber indtil udgangen af 2021. Mere info senere.

Uddannelse af Trafik officials i CCH
Bestyrelsen er gået i dialog med DGI foreningskonsulenten i Hjørring kommune om at etablere et kursus i Hjørring eller Aalborg og i samarbejde med cykelklubberne i Aalborg og Thy, som vi samarbejder med ved de store løb.
Vi har fået to tilmeldinger til kursus og vil meget gerne have flere medlemmer uddannet. Vi vender tilbage med mere info og målet er, at få gennemført kurset inden Linjeløbet i påsken 2020.

Klubfesten
Afholdes igen i år i DanaCup centret. Datoen er 09/11/19 og temaet er oktoberfest. Husk tilmelding inden 01/11/19. Det koster gratis. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer!

Klubaften i vintermørket
Vi har lavet aftale med Jens Peter, Vendelbocykler, om to klubaftner – sandsynligvis i februar 2020. Temaet bliver vedligehold af cykel og afholdes hos Jens Peter. Én aften for MTB og én for Landevej. Vi vender tilbage med mere info.

Aktiviteter i CCH
04/11/19 Udvidet bestyrelsesmøde med temaet: Frivillighed
09/11/19 Klubfest
16/11/19 MTB-O i Astruphallen

Vi ses på cyklerne 