Klubmesterskab CCH MTB Ungdom 2022

Årets klubmestre i CCH MTB ungdom er fundet

For første gang i flere år holdte Cykle Clubben Hjørring (CCH) klubmesterskab for MTB ungdom. Klubmesterskabet har hidtil kun været kendt for licensryttere og voksne i klubben, men afholdes nu også for ungdomsryttere på MTB.

CCH har det sidste 1,5 arbejdet med udvidelse af ungdomsafdelingen, som nu viser sig i et flot fremmøde til det første klubmesterskab. Om der er tale om en ”Vingegaard effekt” vides ikke, men CCH har oplevet en tilgang på 5 gange så mange børn og unge som i foråret 2021.

”-Jeg tror vi ser flere børn og unge til træning, fordi cykling, herunder mountainbike er en sjov måde at bevæge sig på ude i naturen. Vi gør til træning meget ud af at tage hensyn til alle brugere af skoven og dele op i fornuftige niveauer, så alle kan være med” siger Martin Sørensen, Træner for CCH ungdom MTB

Mesterskabet for MTB blev afholdt i Bagterp Plantage hvor den normale træning også foregår og der deltog 29 børn og unge i alderen 6-14 år

Løbet blev afviklet som enkeltstart i 4 grupper; U7, U10, U12 og U15 og det var derfor en kamp mod stopuret for alle deltagere.
De 2 mindste grupper kørte en afkortet del og de ældste på en hel omgang af MTB sporet i Bagterp.

Efterfølgende var der afslutning med, kage og sejrsceremoni, med medaljer til alle og pokaler til 1., 2. og 3. pladserne i hver gruppe.

Mere info om træning for børn og unge kan findes på https://cch-hj.dk/ eller for MTB ungdom på facebook gruppen ”CCH/Ungdom- MTB”