MTB begyndertræning – kun for damer!

Du har mountainbike og cykelhjelm, men har måske tænkt, at du er bange for at vælte, bange for ikke at kunne følge med eller måske bare usikker på hvordan man skifter gear eller hvilke pedaler du skal bruge.

Nu har du chancen for at komme godt i gang på din MTB!

Torsdag den 6. april klokken 18.30 starter vi et MTB-hold kun for kvinder. Vi begynder på brede skovveje og træner basisteknikker, så alle kan være med. Vi lærer MTB’en at kende, så vi bliver fortrolige med cyklen og får den nødvendige kontrol og sikkerhed til at udvikle os. Vi hjælper og støtter hinanden til at lære det, vi har lyst til – helt uden pres!

Alle skal have en god oplevelse, når vi træner, og der bliver tid til at lære hinanden at kende og dele gode ideer og oplevelser. Vi lover, at ingen af dine bekymringer går i opfyldelse 🙂

Vi vil også gerne se dig!

Så mød os på P-pladsen i Bagterp Plantage over for plejehjemmet Skovgården på Aalborgvej i Hjørring torsdag i lige uger klokken 18.30. Vi kører 1-1½ time.

Hilsen Hanne Winther og Tine Christensen