Så er bestyrelsen i gang igen efter en dejlig varm og solrig sommerpause 🙂
Vi kan konstatere, at vi har mange spændende aktiviteter i kalenderen hen over efteråret og får brug for jeres hjælp til planlægning, afvikling og ikke mindst deltagelse.
Arbejdende udvalg
Vi skal nu have sat PR-udvalget og Cup-udvalget i gang og de to udvalg vil blive indkaldt til første møde af hhv. Tine og Erik mhp. at tage opgaver omkring sensommerens cups, klubmesterskab og plantageløbet, der i år har 25 års jubilæum. I kan se datoer i kalender på hjemmeside.
Førstehjælpskurser
Vi tager igen fat på planlægning af førstehjælpskurser og forventer at afvikle to kurser i sidste halvdel af oktober.
Jens Peter fra Vendelbocykler har sagt ja til, at vi kan udlevere førstehjælpskit fra hans butik. I vil få besked, når kit’et er klar til afhentining.
Sporbyggerkursus
Vi har efter en tør og opslidende sommer for vores spor besluttet, at lave sporbyggerkursus på egne spor med egne medlemmer, så vi er flere til at løfte opgaven med at vedligeholde de spor, vi i klubben har ansvaret for.
Vi vil samtidig gerne anerkende den store og vedholdende indsats fra vores sporbyggere, der har sørget for, at vi trods denne sommers barske spor-vilkår alligevel har kunnet få nogle gode ture 🙂
CCH events i august og september
DGI Kvindecup 15/8/18
Vi afvikler Kvindecuppen 15/8/18 og har fået rekordmange mandlige frivillige på rekordtid efter opslag på FB. Tak!
Klubmesterskab 23/08/18
Klubmesterskabet er for Landevejsrytterne og afholdes fra Solhjem i Bjergby. Der kommer mere information om klubmesterskabet på mail. Vi er allerede en håndfuld frivillige på opgaven og ser gerne så mange CCH ryttere deltage i Klubmesterskabet som muligt – selvfølgelig i klubtøjet. 🙂
Hvis du har lyst til at hjælpe så giv besked på bestyrelsen@cch-hj.dk eller mød op, oplev løbet og giv en hånd med.
DGI Sommercup 04/09/18
Vi får brug for frivillige til at afvikle løbet. Gerne de medlemmer, som ikke har tænkt sig selv at deltage, da vi gerne ser så mange CCH trøjer i løbet som muligt.
Meld gerne ind på bestyrelsen@cch-hj.dk, hvis du kan afse 2-3 timer i godt selskab en af disse dage. Der vil også komme et opslag på FB.
Plantageløbet 13/10/18 – 25 års jubilæum!
Vi planlægger en fest, så glæd jer og reserver allerede nu datoen!
Vi ses på cyklerne!