Vintercup Nord 2018/19 (MTBO)

CCH er igen i år medarrangør af Vintercup Nord (MTBO). Vi står for 2. afdeling som køres med start fra Tårshallen den 17. november 2018.

MTBO (MTB Orientering) er en anden spændende måde at køre MTB på. Udfordrende og inspirerende. Du kører efter et kort af god kvalitet i forskellige områder sammen med eller uden en makker. Udover orienteringsmomentet stilles der er spørgsmål ved hver enkelt post hvor du kan hente ekstra points ved korrekt svar. Ingen af delene kræver forud kendskab. Der køres i alt 90 minutter og så gælder det om at nå flest poster og svare rigtig på spørgsmålene. Så selvom du når flest poster er det ikke sikkert du vinder. Vintercuppen består af seks afdelinger:

  1. Oktober 2018 – Fjellerad
  2. November 2018 – Tårs
  3. December 2018 – Rold/Hobro
  4. Januar 2019 – Terndrup
  5. Februar 2019 – Gistrup
  6. Marts 2019 – Dronninglund

Du behøver ikke at deltage i alle afdelinger for at vinde en præmie, der er rigtige mange lodtrækningspræmier til hver enkelte afdeling og vigtigst af alt, der er masser af kage efter hver afdeling.. 

Du kan læse mere her vintercupnord.dk. eller kontakt Jørgen Høll