Træn Gravel med CCH

Gravel - en blanding mellem Landevej og MTB

Vil du gerne ud og opleve naturen på tæt hold og komme væk fra asfalt, watt-tal, intervaltræning og præstationer målt i tid? Så er gravelcykling måske noget for dig. 

Gravel biking - eller gruscykling oversat direkte til dansk - opstod i USA for godt og vel 5-10 år siden. Man mener, at gravelcykling er udsprunget fra cykelcross og landevejscykling og er opstået med udgangspunkt i et behov for at udforske terrænet og naturen på racecykel. 

Gravelcykling er simpelt. Der er ingen opskrift på, hvordan du gør. Du skal bare afsted - ud i terrænnet og helt på et ujævnt underlag med noget grus under dækkene. 

Gravel forener cykjeltræning med det sociale og naturoplevelserne. Mange oplever, at Gravel kan være en fed måde at komme mentalt væk fra hverdagen og en træningsform, som giver plads til at være til stede i nuet og reflektere over den natur man færdes i.

I gravel taler man om, at det e mere accepteret, at man er på forskellig niveau, og det er normalt, at man kører sammen og venter på hinanden, hvis det bliver nødvendigt - ganske ligesom i mountainbike. 

Det er ikke ligesom på landevej, hvor det ofte gælder om at hænge på, ellers bliver du sat. M E N, du kan med garanti også finde gravelcykling hvor der bliver kørt strækt. 

Vi cykler gravel hver mandag kl. 09.00 fra Svanelundsbakken - vi kører ca 60 km, altid afbrudt af et bagerstop. Der ud over bliver der arrangeret "social-ride" én gang om måneden (se kalenderen) og DGI har også løbende arrangementer som vi deltager i. 

Spørgsmål, så kontakt Henrik Røn, tlf. 22 79 41 28. 

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System