Kontingent

 Kontingent for sæson 2026

Kontingent 2026 kan nu betales.

Vi har i bestyrelsen besluttet at kontingent fremover skal ske igennem systemet Unioo. Dette system er noget billigere end det system vi hidtil har benyttet os af. Det gør selvfølgelig, at vores medlemmer igen skal indtaste stamoplysninger og kortnummer, således kontingentbetaling fremover sker automatisk hvert år - nemlig den 1. marts. 

For at melde dig ind i klubben og betale, klik på "indmeldelse", og du vil blive guidet gennem processen. Bemærk, når du godkender betalingen via MitID, trækkes beløbet. Samtidig med kontingentbetaling, vil der blive betalt et administrations/betalingsgebyr på kr. 9,70. 

Ved indmeldese af andre end sig selv (børn) - læs dette! Typisk er det således, at det er en forældre der indmelder ungdomsrytteren, og derved anvender en forældre-e-mail-adresse. Det giver ingen problem. M E N er det således, at de forældre der indmelder ungdomsrytteren, allerede er medlem af en forening der også anvender Unioo, giver det problemer. Så bliver det forælderens navn og personnummer der registreres i vores medlemsregistrering. Derfor - ved indmeldelse brug da ungdomsrytterens egen e-mail-adresse eller en e-mail tilhørende en forældre der ikke allerede er medlem af en forening der også anvender Unioo. Altså ét medlem pr. e-mail-adresse. 

Ønsker du ikke at forlænge dit medlemskab i 2027, skal du selv afmelde dit betalingskort - samtidg sender du opsigelse af dit medlemskab til kasserer@cch.hj.dk senest den 31. december 2026.

Kontingent gælder frem til 1. marts 2027, uanset hvornår på året du melder dig ind. 

Kontingentsatserne er uændret, nemlig kr. 300,00 for medlemmer på 15 år eller derunder og kr. 450,00 for medlemmer på 16 år og derover. 

Måtte der opstå problemer ved indmeldelse, kontakt da kasserer Per Bundgaard på kasserer@cch-hj.dk eller tlf. 20 16 90 12. 

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System