Nyt fra bestyrelsen i forbindelse genåbningen 1. marts 2021

Efter lang tids nedlukning af vores cykel træning begynder det endelig at lysner. Med virkning fra 1. marts hæves forsamlingsforbuddet for udendørs aktiviteter til 25 personer, hvilket giver os som cykelklub gode muligheder for at kommer ud og dyrke vores dejlige sport sammen med vores klub venner. Den organiserede træning med kaptajner vil påbegynde tirsdag den 30. marts dvs. umiddelbart efter den planlagte standerhejsning lørdag den 27. marts. Indtil da vil vi gerne opfordre medlemmerne til på eget initiativ at mødes og cykler sammen på de vanlige tidspunkter tirsdage og torsdage – dette gælder for både landevej og MTB. Så hold øje med Facebook siderne for landevej og MTB.

I forbindelse med vores træning er der dog visse forholdsregler vi gerne vil have at vi overholder.

  1. Max. 25 personer pr. gruppe inkl. kaptajn/træner
  2. Tilmelding til træning via facebook
  3. Hvis der er mere end 25 personer fremmødt skal der deles op i 2 grupper og der skal være min. 2 meters afstand mellem grupperne.
  4. Træningen / turen påbegyndes hurtigst muligt
  5. Der skal være min 2 meters afstand mellem rytterne når vi cykler. Afstanden skal øges hvis der køres hårdt og pulsen stiger
  6. Ved stop skal afstanden fastholdes
  7. Der er ingen kage eller snolder
  8. Hver rytter har ansvaret for eget udstyr som eksempelvis slange og pumpe
  9. Kør hjem straks efter træningen/turen er slut
  10. Påpeg gerne hvis afstanden mellem rytterne skal øges
  11. Bliver man syg eller sløj under turen kører man straks hjem
  12. Brug smittesporings appen

Rigtig god cykel træning og cykel ture til jer alle.

Sportslige hilsner
CCH bestyrelsen